Om jordskjelvet i 1904:

Skjelvet som var kraftig etter våre forhold, er det ikke mye historie å finne om fra Kråkerøy, men en linje hist og her finnes i nedenstående artikler. Språkformen fra 1904 er beholdt. En kort kommentar fra Johan ”Poseholmen” kom etter en prat med Per Kjellvik, som hadde kommet hjem fra jordskjelvet i Jugoslavia på slutten av 1970-tallet, hvor Johan med sin karakteristiske latter ytrer: ”Hi-hi-hi-hi, jeg opplevde det i 1904.”

En nesten ”synsk” rubrikk i Fredriksstad Tilskuer 29. Juni 1904 – altså 4 måneder før skjelvet, er snodig, og lyder som følger: ”Verre end jordskjælv - En mand, som frygtede for, at det vilde blive jordskjælv i hans egen egn, sendte sine to smaagutter til en langt borte boende bekjendt for at unddrage dem fra faren. En uke senere fik han et brevkort med følgende lydelse: ”Tag hjem guttene dine, send jordskjælvet hit isteden.”

Noen fakta om skjelvet:
Søndag den 23. oktober 1904 kl. 11:27 inntraff et jordskjelv som rystet områdene på begge sider av Oslofjorden fra syd for Fredrikstad/Tønsberg til nord for Oslo. Jordskjelvet er i ettertid blitt beregnet til en styrke på 5.4 på Richters skala og er det største kjente jordskjelv i denne delen av Norge i historisk tid. Skjelvet skjedde midt under høymessen (i en tid da kirkene var fullere enn idag). Rystelsene fra jordskjelvet var sterkest innenfor trekanten Moss, Fredrikstad, Tønsberg, men med kraftige rystelser også i Oslo som på den tiden var det tettest befolkede område (derfor kalles det også ofte for Oslo-skjelvet).

Det var også flere både før- og etterskjelv (helt til nærmere jul), som det kan sees i avisklipp. Jordskjelvet er nylig blitt grundig analysert av norske og utenlandske seismologer. ”Etter det vi nå tror har episenteret ligget i Kattegat ca. 25 km syd for Hvaler og like langt vest for Strømstad. Basert på den nye analysen antar vi at jordskjelvet har hatt et dyp på omkring 28 km, altså i den nedre del av skorpen, og forklarer hvorfor det ble følt over et uvanlig stort område.”

Fredriksstad Tilskuer 24. oktober 1904:
”Naar jorden bæver”
Det er vel neppe nogengang, at rædselen griber menneskene saa sterkt og umiddelbart, som når den jord de bygger paa, og som de har vænnet sig til at anse for urokkelig, begynner at skjælve og ryste i sine grundvolde. Menneskene blir aldrig mindre end da, naar det gaar op for dem, at der i den ganske verden ikke findes noget som er fuldt fast og tilforlatelig, og at den klode, som bærer dem paa sin ryg i den vilde fart gjennem universet, i virkeligheden er som en kogende, sydende dampkjedel.

Det er uhyggelig, naar orkaner raser i begsorte nætter – men man ved da altid, at det ikke i ringeste maade rører den grundvold, man staar paa, eller som man har bygget sit hus paa. Men naar det kommer nedenfra, naar grundvoldene er de som først svigter, ja da er de kloge menneskenes børn raadvilde, da ved de ingen trøst og hjælp i sin angst.

Det jordskjælv, som igaar gikk over nærsagt hele Skandinavien, er sikkerlig et af de sterkeste – for ikke at sige det sterkeste – som nogensinde har rystet vort lands fjelde og skaket husene i vore bygder og byer. Saavidt man kan se, har det strukket sig over hele halvøen; der foreligger efterretninger om det fra Trondhjem i nord og Skaane i syd og fra Bergen i vest.

Hvorlangt østover det har strukket sig er derimot for øieblikket meget vanskelig at afgjøre. Vi forespurgte igaar telegrafist i et blad i Visby paa Gotland, om man der havde mærket noget, men modtog igaaraftes det lakoniske svar: ”Nei”. I hvilken retning rystelserne har gaaet er det vanskelig at udtale sig med bestemthet om. De fleste paastaar, at retningen var nordøst mod sydvest, men mange mener ogsaa med bestemthet at have mærket, at retningen for rystelsen var fra syd mot nord. Endel meget troværdige herrer, som i det øieblik hændelsen skeede befandt sig ved Rød paa Kragerøen, mener endog at have beviser for, at rystelsen gikk i sidstnævnte retning.

Noget af det mærkeligste ved det hele er, at barometerstanden den hele tid holdt sig uforandret, hvad der er aldeles mod al erfaring fra tidligere naturfænomener af denne art. Barometerstanden var ogsaa noksaa høi og affiseredes slet ikke af jordrystelserne, der ellers pleier at ledsages af en meget lav barometerstand. Her i byen viste barometeret 760mm. Veiret var stille med skydækket himmel og af og til svage regnskurer.

Jordskjælvet naaede Fredriksstad kl. 11.28. Det begyndte som en brusen, der nærmede sig og stadig blev stærkere, mens den lidt efter lidt gikk over til en dundrende larm, der ledsagedes af stærke bevegelser i jordskorpen. Man synes paa de fleste steder at have mærket 4 stød, det første svagt, de to næste stærkere og det sidste svagt og hendøende.

Klipp fra aviser i 1904.

Rystelserne der fulgte, særlig de to mellemste, var overordentlig stærke. Udenfra Lunde kunde man se husene svaie, og inde hadde man en følelse af, at de maatte ramle ned over hovedet paa en. Og den voldsomme bragen, dundren og stønnen, som ledsagede det hele var skikket til at tage modet fra den roligste. Hvad der særlig gjorde jordrystelserne igaar uhyggelig og aabnet muligheden for, at de kunde ført til alvorlige katastrofer, var at de indtraf midt i kirketiden. Der var vel neppe en kirke i det sydlige Norge, hvor det skjeldne og for vaare forhold saa uvandt stærke fænomen, ikke fremkaldte den største forvirring. Heldigvis ser det dog ikke du som om nogen mer alvorlig ulykke har hændt, selv der paniken har været paa det vildeste.

Her i vestsidens kirke havde man især havt grund til uro i saa henseende. Som man vil vide, er der netop fremhævet, at den hva udgange angaar, er saa uheldig som vel mulig. Kirken var ogsaa igaar fyldt næsten til sidste plads. Jordskjælvet indtraf omtrent midt under prækenen. For dem, der sat inde, hørtes det ud som et batteri kanoner kjørte frem i fuld fart.

I næste øieblik begyndte det store gudshus at ryste og svaie i sine grundvolde, mens det samtidig braget, dirret og knaget i alle ledder og sammenføininger. Gulvet gynget som et skibsdæk, mens taget syntes at gaa i hvirvler over ens hoved – alt mens det ene sitrende stød fulgte det andet. I første sekund var der dødsstille i den store forsamling, saa blev alle grebne af en stærk redsel, der stod paa nippet til - særlig i den nederste del af kirken – at gaa over til vild panik.

Kirken fyldtes af skrig og rædselsraab. ”Herre jesus!” skreg nogle i dødsangst, og høie kvindeskrig skar gjennem larmen. Alle sprang op, og de fleste søgte mod udgangene, saa trengselen i dørene blev meget stærk, dog ikke i den grad, at den kunde kaldes faretruende. Thi det var let at mærke, at ikke alle tabte sin selvbeherskelse. Der kom da heller ingen til skade, skjønt alle blev endel puffet og trykket, og flere ældre kvinder besvimede eller var nær ved det.

Den forrettende prests optræden bidrog vistnok ogsaa til, at paniken iallefald ikke i den øverste del af kirken antog større dimensioner. Sognepresten forsøgde straks at berolige den rædselsslagne forsamling, da han hernest fra prækestolen istemte et salmevers faldt flere ind, og da orgelet lidt efter ogsaa stemte i med, faldt der lidt efter lidt ro over de opskræmte. Efter vel et kvarters afbrydelse kunde gudstjensten i ro og orden fortsættes og afsluttes. Den hele forfærdelse stod ikke paa mer end i nogle minutter, men de var da ogsaa uhyggelige nok. Mange af dem, der i vild angst havde styrtet ut af kirken, vendte tilbake, og det maa siges, at folk forbausende og beundringsværdig hurtig kom til fatning igjen.

I Østsidens kirke var forfærdelsen maaske større. Alle styrtede op og søgte til udgangene, der hurtig blev ganske blokerede. En tilstedeværende mand tabte fatningen saa helt, at han slog ud et vindu og søgte ud der. Han forskar sig saa stygt i tindingen, at han maatte bringes til læge forat syes igjen. Gudstjensten blev avbrudt. I Glemminge var der ogsaa stor forvirring.

Den forrettende prest, stiftskappelan Farnes havde netop talt om Kristi gjenkomst. De vantro kalte det for hjernespind, men herren vilde nok vite, at det ikke var hjernespind - - Og som en dramatisk avslutning paa denne tale begyndte jorden at bæve og ryste, mens kirken truede med at styrte ned over hovedet paa den forfærdede forsamling.

Nogle sprang frem til alteret og knælede der, medens de øvrige søgte til dørene. Da der var kommen nogenlunde ro igjen, blev gudstjenesten afsluttet med en takkebøn fra kordøren. I tune kirke indtraf rystelserne, medens orgelet indtonerede salmen efter prækenen. Kirken knagede og bragede, som den skulde falde ned, og folk løb strax paa dør, og gudstjensten blev afbrudt.

t.v. Johanneskirken hvor 3 store vinduer knustes. Kirken hadde også sprekkskader etter jorskjelvet og ble revet i 1928. t.h. Østre Fredrikstad kirke. Her hadde den forrettende prest, stiftskappelan Farnes nettopp talt om Kristi gjenkomst - og som en dramatisk avslutning på denne talen begynte jorden å skjelve og ryste, mens kirken truet med å styrte ned over hodet på den forskrekkede forsamlingen. Fotos: Digitalt Museum.

Rundt om i de private huse i byen og landdistrikterne var selvsagt ogsaa forfærdelsen stor. Det er da heller ikke saa underlig – det er ikke i hver menneskealder, at der optræder jordskjælv hos os, og det er vel neppe sandsynlig, at jordrystelser af den styrke som de vi hadde igaar nogensinde i den historiske tid er oplevet hos os. Det er derfor blot forbausende, at vi i det store og hele har sluppet med skrækken.

Skaden indskrænker sig nemlig væsentlig til nogle skorstene, som er styrtet ned. I gamlebyen er 5-6 skorstene ramlet i gaden. Og flere ældre stenbygninger derover skal have faaet mindre revner. Kaien derborte har faaet en revne parallelt med elven. Ogsaa her paa vestsiden har efter forlydende flere murgaarde faaet sprækker, dog ikke i nogen grad, der gjør dem farlige. Paa Fr.stad Bryggeri er en del af skorstenens gesims ramlet ned, og paa Borge Teglværk flere alen af den høie skorsten. De nedramlede sten gikk der tværs gjennem taget paa brændovnen.

Forøvrigt fortælles en mængde enkeltheder om virkningerne af rystelserne. Hos en familie her i byen faldt komfyren ned. Et andetsteds var rystelsen saa stærk, at en symaskine, der stod paa et bord, for bort over gulvet. Glasprismer paa lamper og lysekroner klirrede sammen og dryssed ned, og et sted skal en hel lysekrone have ramlet i gulvet. Mange uhre er stanset. En hel del brandmure rundt om i byen er sprukne. Af kjøkkentøi og nipsgjenstande er der selvsagt strøget med en mangfoldighed. Skuterne paa elven vuggede frem og tilbage, og telefonstolperne svaiede hid og did. Færgebaaden befandt sig ude paa elven, da rystelserne kom. Det føltes, som den gik over en haug løse tømmerstokke.

Fra folk, der under rystelserne har opholdt sig i fri luft, foreligger der forskjellige – tildels motstridende medelelser. En herre, der spaserede utover løkkerne paa østsiden, har saaledes intet mærket, medens en del herrer, der befandt sig paa Kragerøen meget tydelig mærkede rystelserne. De syntes formelig at se jorden gaa i bølger, og det forekom dem bestemt at disse bølgers retning var fra syd mod nord. Paa Guldbergsiden fortælles, at en voxen mand, der befandt sig paa gaden under jorskjælvet, faldt overende. Det samme var tilfældet med en, der stod paa en brygge i Engelsviken, og som ogsaa blev kastet omkuld. I Engelsviken synes rystelserne at have været særlig stærke.

Ogsaa paa dyrene øvede det uvante fænomen sin virkning. I Gamlebyen fløi kattene jamrende omkring og fra landdistrikterne meldes det, at hestene blev meget urolige. I Gamlebyen faldt enddog et par hester overende paa baasen, uvist om paa grund af rystelsen, eller fordi de simpelthen besvimede. Men største virkning hadde dog fænomenet paa menneskene. Der er vist mange som igaar fik et shok, som det vil tage lang tid, før forsvinder.

Talrige er beretningerne om kvinder der har besvimet og om dem, der er blit alvorlig syge efter den nerverystelse, som de har været utsat for. Paa Guldbergsiden greb en ung kone sit spædbarn og sprang du. Hendes mand sprang efter og kom tidsnok til at gribe barnet, idet konen sank besvimet om. Paa Græsvik fik en ældre kvinde krampe, saa læge hurtig matte hentes. Om hvordan virkningen har været paa sjøen, savner vi udførlige efterretninger. Et selskab, der var om bord paa et mindre dampskib ved Hankø har intet mærket, men til gjengjæld berettes det fra flere steder, at baade og fartøier har ”hoppet” i vandet.

Fra landdistrikterne har vi modtaget adskillige efterrettninger. I Tune er jordskjælvet mærket omtrent som hos os. Skorstenspiben paa Utne skole er ramlet ned, og paa alle gaarde har der været stor forfærdelse. Ligesaa i Raade og Onsø, hvor ogsaa flere skorstene har lidt havari. Fra Hvaler har vi modtaget flere meddelelser. Jordskjælvet har derude været lige stærkt og langvarig omtrent som her. Men fra Kirkeøen melde, at man derude synes at have mærket en varmebølge, der ledsagede rystelserne. Fra Spjærøen meldes, at gudstjenesten i Dybedals annex blev avbrudt. Alle styrtede til dørene, flere blev kastet omkuld, bænke væltede osv.

På Fredrikstad Bryggeri ramlet en del af skorstenens gesims ned. Fotos fra bryggeriets nettsider.

Fra flere steder saavel her i byen som i omegnen meldes, at man mener at have mærket jordskjælv ogsaa nat til igaar; en familie paastaar at have mærket den tydelig ogsaa søndag morgen ved 8-tiden. Larsen ved Næs herregaard, er tillige viss paa at han ogsaa søndag ettermidag ved 5-tiden kunde konstatere det samme fænomen. Han var paa den tid ude og spadserede og hørte da tydelig den samme brusen i luften som om formiddagen. Nogen rystelse kunde han imidlertid ikke mærke om ettermiddagen, medens hans hustru paastaar, at man hjemme paa gaarden ogsaa kunde iagttage en saadan. Den var vistnok svag, men dog saa betydelig, at ovnene i huset dirrede.

I Christiania - er stødet mærket paa de fleste steder. Folk stormede ud paa gaderne og samledes i klynger, rædde for atter at gaa ind i sine huse. I hotellerne sprang gjæsterne hylende rundt i korridorerne ofte i den dybeste neglige for at redde sig du i det frie. Mærkelig nok har spadserende folk heller ikke her mærket synderlig til rystningen. Paa det Meteorologiske instituts instrumenter har man ikke mærket noget til bevægelsen. Paa institutets 2 barografer – selvregistrerende barometre – gik kurven jevnt opover hele dagen, uden at der kunde opdages nogen svingning. Noget specielt instrument til iaktagelse af jordskjælv, en saakaldt seismograf, har institutet ikke. Noget saadant findes saavidt vides ikke i landet.

I hovedstadens kirker har paniken overalt været stor. I vor Frelsers kirke stormede man barhodet ud i den største angst. Udenfor døren laa tilslut en hel dynge af kvinder og børn, som folk i vild redsel stormede over og traadte paa. En kvinde fik her næsen stygt skamferet, ellers kom ingen alvorlig til skade. I Johanneskirken sprang 3 store dobbeltvinduer og dette ble her det naturlige signal til paniken. I Gamle Akers kirke istemte pastor Eugene Hansen midt under larmen: Vor gud han er saa fast en borg”. Orgelet stemte i med og forskrækkelsen lagde sig lidt efter lidt.

Ogsaa dyrene er blit skræmte af den voldsomme rystelse. I en større stald havde alle hestene slidt sig, og da folk en stund efter kom herind, stod dyrene skjælvende midt paa gulvet med hovederne mod hinanden. Fra omtrent alle byer syd for Trondhjem meldes, at jordskjælvet er mærket meget tydelig, og at det indtraf ved halv tolv tiden. I Bergen lader det til at have virket meget svagt, kun i husenes øverste etager bevægedes gjenstanderne mærkbart. Ingen lyd hørtes der. Panik er opstaaet i de fleste kirker og skorstenspiber og til dels fabrikpiber er overalt nedramlede eller beskadigede.

I Sverige og Danmark - har jordskjælvet ogsaa været ganske mærkbart. Tydeligst har man kunnet iakttage det i Gøteborg og de omliggende distrikter. I Danmark har det kunnet iakttages tydeligst i Jylland, hvor man overalt har havt ulemper heraf. Nogen større ulykker har dog ikke indtruffet. Ved Lunds observatorium noteredes jorskjælvet 20 sekunder før kl. ½ 12. Retningen var sydvest – nordøst eller omvendt. Ved Upsala meteorologiske institut indtraf det kl. 11:29. Rystelsen var paa institutet saa stærk, at seismografen hoppede ud af gjængerne. Siden apparatet blev opsat 6te oktober har man i Upsala kunnet konstatere ikke mindre end 3 jorskjælv.

Klipp fra aviser i 1904.

Hvad de lærde siger:
Professorene Brøgger, Ceelmunden og Mohn samt chefen for den geografiske undersøgelse Dr. Hans Reusch har i Christianiabladet i dag udtalt sig om jorskjælvet og dets aarsager. Professor Brøgger mener, at det er de stærkeste jordrystelser, som er mærket her i landet i den historiske tid. Efter det sparsomme materiale, som endnu foreligger til en videnskabelig bedømmelse, antar professoren, at de maa skyldes en ”sætning” i havbunden under Skageraks indre del.

Rystelserne er mærket saa langt nord som til Tronhjem, men der var kun svagt. Heller ikke paa vestlandet har de været saa stærke som paa vore kanter af landet. De minder for øvrig om, at vi lever paa en jordskorpe, som naarsomheldst og hvorsomheldst kan slaa revner. Professoren skynder sig dog at tilføie, at han finder det lidet sandsynlig, at en saadan jordrystelse som den igaar vil gjentage sig i de første aarhundreder.

Professor Ceelmunden har konstateret, at rystelserne var paa sit stærkeste kl. 11:28. De syntes ham at gaa i retning syd til nord med horizontale svingninger. Professor Mohn mener, at rystelserne sandsynligvis skriver sig fra jordlag, som er gledet unda, hvorved sænkninger og forskyvninger er opstaaet. Hvad der nu er af interesse, er at finde, hvor det centrum har været, fra hvilket bevægelsen er utgaaet. Dette kan man opnaa ved at sammenholde observationstiderne paa de forskjellige steder.

Dr. Reusch antar nærmest, at jordskjælvet skriver sig fra sprækker i jordskorpen, som har delt sig op og paa begge sider forskøvet jordmassen. Han anser det for udelukket, at det kan skrive sig fra vulkanske eruptioner i andre lande eller verdensdele.

Det siste mærkbare jordskjælv hertillands er ifølge professor Brøggers medelelse observeret 13de april 1851 og 5te januar 1886. En herværende embedsmand meddeler os, at professoren har udeglemt et jordskjælv, som 7de mai 1865 gik over det sydlige Norge. Vedk. stod nemlig samme dag til konfirmation i Drammens kirke og kan af den grund tydelig erindre saavel datum som aarstal.

t.v. Dr. Hans Reusch. t.h. Brøggers illustrasjon og Waldemar Christopher Brøgger selv. Tekst til kartet lyder: "Den horisontalt stregede del viser Christianiafjordens "søkkegrop" og den skraastribede del viser Skageraks "Søkkegrop". Klokkeslettene angiver tiden, da rystelsen var paa det sterkeste paa de forskjellige observationspunkter".

...

Kilder:
- Fredriksstad Tilskuer 1904.
- Nasjonalbiblioteket.
- Digitalt Museum.