Om Kråkerøys største funn av oldtidsmynter:

På Møllerodden ble det på slutten av 1800-tallet gjort et fantastisk funn av sølvmynter som stammer fra mellom 900 og 1000-tallet.
Myntene er da fra overgangen mellom vikingtid og middelalder. Her er i den forbindelse to avisartikler fra Dagbladet 20. og 27/2-1880.
Moralen til slutt i siste artikkel er: Finner du oldsaker – Ikke rør, men kontakt fylkesarkeologen! Gjelder fortsatt i dag.

Fund af Mynter, Fredriksstads Tilskuer skriver:
For nogle dage siden fandtes paa Kragerøen lige overfor byen 20 sølvmynter af omtrent 1 kronestykkes størrelse men betydelig tyndere samt en bøjet Sølvstang. Mynterne er indsendt til Universitetet, der skal være meget taknemmeligt for disse sjeldne mynter, der viser sig at stamme fra Kong Ethelred i England (978-1016).

Under denne Konges Regjering hærjede norske og danske sørøversværme idelig Englands kyster, og Kong Ethelred, der var en svag og uduelig Konge, lod sig i 991 af Erkebiskop Siricius af Canterbury forlede til for 10,000 Pd. (pund brukt heretter) sølv at kjøbe freden af disse sørøvere istedetfor at møde dem med Vaabenmagt. Følgen var naturligvis, at Sørøvere idelig ønskede at lade sig freden afkjøbe; i 994 løb saaledes Olaf Trygvason og Svend Tveskjæg med 94 skibe op ad Themsen lige til London og lod Ethelred betale 1600 pund sølv for at faa fred. Næste gang maatte han betale 2400 pund sølv.

Ethelred forsøgte at fri sig for Normannerne, der uagtet den uhyre afkjøbssum, der var blevet dem betalt, var tilsikret fredeligt ophold i landet, ved at befale, at alle i landet værende Normanner skulde dræbes den 13de November 1002, men følgen af dette skjændige drab var, at Kong Svend i de 4 følgende Aar hærjede og plyndrede paa Englands Kyster, indtil Kong Ethelred ved at betale 30,000 pund sølv maatte tilkjøbe sig en fred, som fremdeles ikke blev holdt.

Svend fordrev Kong Ethelred fra sit land, men døde kort efter, hvorpaa hans Søn Knud (den Store) efter nogle uheld tilslut blev Hersker over England. Det er formodentlig rester af disse løsepenge fra Kong Ethelred, som i disse dage er fundet paa Kragerøen.

En presisering kom i Dagbladet 7 dager senere:

Mynt-fundet paa Kragerøen. Angaaende det forleden omtalte fund af gamle mynter paa Kragerøen paa gaarden Fuglevigs grund, berigtiger Fr.stads Tilsk. sin tidligere meddelelse derhen, at mynterne var af størrelse omtrent som en 2-øre, - altsaa adskillig mindre end en krone, som af bladet før opgivet. Mynternes antal var heller ikke 20, men henimod 80, hvoraf dog desværre en mængde var itubrukket, da de kom Universitetet ihænde, fordi saa mange personlig skulde overbevise sig om, at de meget tynde mynter virkelig var af sølv.

Universitetet er meget taknemmeligt for dette fund, der for det er af megen interesse. Det lønner sig ogsaa meget godt for finderne at indsende slige sager; i nærværende tilfælde har Universitetet udbetalt dem 61 Kroner, medens mynternes sølv-værdi kun var højst ringe.

Og ikke ubetydelig større vilde erstatningen været, om man ikke skulde have tilfredsstillet sin nysgjerrighed ved at brække saa mange af mynterne over. Det er en regel, som altid burde befølges; og som oftest vil lønne sig godt, at man ved optagelsen af oldsager af jorden bør være yderst varsom og helst, om omstændighederne tillader det, tilkalde sagkyndiges bistand, inden man tager noget bort, da endog stillingen, hvori det fundne ligger, kan være af stor interesse.

Kilder:
- Menybilde: Monsestua, Møllerodden. Foto Ivar Bruu.
- Bilder fra Myntkabinettet ved UIO.
- Artikler fra Dagbladet 20 og 27/2-1880.